Starter kit til japansk ramen suppe
Siden coronakrisen ramte, er der mange restauranter, som er blevet tvunget til at tænke ud af boksen for at skaffe sig en indtægt og dermed undgå at fyre deres ansatte. Det er grunden til, at take away mad er blevet så populært, og der er rigtig mange restauranter, som tilbyder det.
Der findes også restauranter, som tilbyder andet en take away til deres kunder. Hos Slurp Ramen Joint i København, som har stor succes med deres japanske Ramen suppe, tilbyder restauranten nu et Starter kit til japansk ramen suppe. Det kan kunderne købe i restauranten, og så kan de selv tage starter kittet med hjem og lave den skønne japanske suppe i deres eget køkken. Voila! Det er da fantastisk, at man som restaurantgæst ikke skal undvære en suppe, man er vild med pga corona-restriktioner.
I det hele taget kommer vi nok til at se mere nytænkning inden for restaurantionsbranchen i de kommende år. Der skal findes nye måder at tjene penge på, hvis restauranterne i fremtiden kun må have et begrænset antal gæster til spisning. Så er take away og salg af andre produkter som fx starter kit til japansk Ramen suppe en god måde at tjene ekstra penge på.