Spis gourmet-mad til den halve pris
Er du fan af ny nordisk mad, så kender du måske godt til, at du må vente i 6-12 måneder på at få et bord på en af byens førende gourmetrestauranter. Så må man sige, at coronaen har vendt op og ned på alting. Siden den første nedlukning i marts 2020, har restauranterne – billige som dyre – haft voldsomme problemer med indtjeningen. Afbestillingerne væltede ind i kølvandet på nedlukningen, og i sommer måtte de kun holde åbent for et begrænset antal gæster på grund af restriktioner.
Restauranterne måtte derfor tænke anderledes for at få kunder i butikken. Restaurant STUDIO ved Københavns Kanal har således halve priser på en gourmetmenu, der normalt koster 1.500 kr. Så hvis du gerne vil smage lækker gourmetmad, så er det nu, du skal gribe chancen.
For restaurantgæster, som nyder at gå på gourmetrestaurant, er det selvfølgelig en fordel, at man kan spise ude på en dyr og lækker restaurant til kun det halve. Dermed får man en oplevelse ud over det sædvanlige, som man bedre har råd til. Måske har man endda råd til at gå dobbelt så meget på gourmetrestaurant, når priserne er så favorable.
Siden december har der igen været nedlukning af restaurationsbranchen, hvilket betyder, at de kun må sælge take away. Men gourmetrestauranterne tilbyder også deres lækre kvalitetsmenuer som take away, og i mange tilfælde kan du også få en vinmenu med. Så der er mange gode grunde til at holde øje med, hvad gourmetrestauranterne tilbyder deres kunder og holde sig til. Herfra kan vi kun anbefale, at du holder øje med gourmetrestauranternes hjemmesider for at følge med i, hvad de tilbyder af skønne menuer, og så kan du sagtens være heldig at få en gourmetmenu til en rigtig god pris.